Opdatering 13.11.17: Hej alle sammen, og tak for jeres stemmer! Jeg kan se, at der løbende tikker flere og flere stemmer ind på idéen om studierabat, og derfor ville jeg lige sørge for en opdatering til jer.
Vi har endnu ikke fundet den rigtige form for, hvordan en evt. studierabat kunne fungere. For det første er der hele spørgsmålet om, hvorvidt det skal være en studie-rabat. Ikke dermed sagt, at studerende ikke fortjener gode grøntsager til en god pris, men der er jo mange andre grupper med lignende, trange økonomiske vilkår (pensionister, fx), som vi også kunne vælge at tilgodese i forhold til en evt. rabatløsning.
Selve konceptet skal vi også have tænkt videre over. Det er nok ikke realistisk, at vi kommer til at tilbyde en flad rabat på hele vores sortiment til studerende eller andre værdigt trængende. Jeg tror personligt mere på den løsning, at vi udvikler en særlig kasse, som indeholder billigere varer og evt. overskudsvarer, der så ville være mere interessant for de af os med et lidt strammere madbudget. Men om den kasse så skal være for alle eller kun tilgængelig for fx studerende ville også være noget, vi skulle tænke over.
Distributionen og det konkrete indhold af kassen har vi heller ikke fået tænkt færdig over endnu – så der er med andre ord nok lidt vej igen, før vi kan præsentere et bæredygtigt rabatkoncept til fx studerende. Men idéen lever bestemt stadig og ligger og bobler hos os. Og I bliver naturligvis de første til at få at vide, hvis vi på et tidspunkt fører planerne ud i livet!
/Juliane, Aarstiderne
Opdatering 13.11.17: Hej alle sammen, og tak for jeres stemmer! Jeg kan se, at der løbende tikker flere og flere stemmer ind på idéen om studierabat, og derfor ville jeg lige sørge for en opdatering til jer.
Vi har endnu ikke fundet den rigtige form for, hvordan en evt. studierabat kunne fungere. For det første er der hele spørgsmålet om, hvorvidt det skal være en studie-rabat. Ikke dermed sagt, at studerende ikke fortjener gode grøntsager til en god pris, men der er jo mange andre grupper med lignende, trange økonomiske vilkår (pensionister, fx), som vi også kunne vælge at tilgodese i forhold til en evt. rabatløsning.
Selve konceptet skal vi også have tænkt videre over. Det er nok ikke realistisk, at vi kommer til at tilbyde en flad rabat på hele vores sortiment til studerende eller andre værdigt trængende. Jeg tror personligt mere på den løsning, at vi udvikler en…
Ja tak! 🙏