Patchworkkassen
Vi er mange familier, der lever lidt ujævnt. Har børn, kærester og venner i huset nogle dage, andre dage ikke. En mandag aften regner man måske med at være to, men ender med at være seks. Og så står man der med tre måltider til tre, der ofte er tænkt som varierende i den forstand, at de supplerer hinanden. Minuset ved det er, at de sjældent er spændende sammen. Det er ikke så lækkert at spise indisk, mexicansk og dansk vegetarisk på en gang fx. Jeg er derfor ofte endt med at lave noget andet ud af ingredienserne - og stå med ingredienser, som det var svært at få brugt. Patchworkkassen er løsningen! Eksempelvis kan kassen bestå af tre måltider til tre personer. De tre måltider kan tilberedes og spises hver for sig, men de kan også kombineres, så man laver to eller tre retter på én gang og spiser dem sammen. Kassen kunne fx. have et italiensk tema en hel uge, indisk, spansk eller andre nationale temaer. Den kunne også bare være forskellige vegetariske retter, der kunne kombineres uden at det blev mærkeligt. Jeg ville selv være fan af den kasse - og jeg savner den.
